De nye klimakrav for byggeri, der træder i kraft i juli 2025, er en del af Danmarks indsats for at reducere CO₂-udledningen i bygge- og anlægssektoren. Byggebranchen er en betydelig bidragyder til landets samlede CO₂-udledning, og disse krav er designet til at fremme bæredygtighed i fremtidige byggeprojekter.
De vigtigste elementer i de nye klimakrav omfatter:
- Klimaberegninger: Bygherrer skal udføre klimaberegninger for alle nye byggerier, der skal dokumentere byggeriets CO₂-udledning gennem hele dets livscyklus – fra materialeforbrug til nedrivning. Dette betyder, at alle byggefaser, herunder produktion af byggematerialer, transport, opførelse, drift og bortskaffelse, skal tages i betragtning.
- Maksimale CO₂-grænser: Der vil blive indført grænser for, hvor meget CO₂ et byggeri må udlede pr. kvadratmeter. Disse grænseværdier vil afhænge af bygningens størrelse og type. For større byggerier har der allerede siden 2023 været krav om at holde sig under en maksimal CO₂-udledning pr. kvadratmeter pr. år, og disse krav vil blive udvidet til at omfatte flere typer bygninger.
- Fokus på bæredygtige materialer: Der lægges op til, at der skal anvendes flere bæredygtige materialer som f.eks. genbrugte eller genanvendelige byggematerialer samt materialer med lavt CO₂-aftryk som træ og lavemissionsbeton.
- Digitalisering og dokumentation: For at sikre overholdelse af de nye klimakrav vil der blive stillet krav til digital dokumentation af CO₂-udledninger og bæredygtighedsforanstaltninger i bygninger. Bygherrer skal dokumentere deres klimaregnskab, som skal indberettes til myndighederne.
- Renovering og cirkulær økonomi: Udover nybyggeri fokuserer de nye krav også på renovering af eksisterende bygninger for at mindske behovet for nybyggeri og reducere CO₂-aftrykket gennem cirkulære principper, hvor materialer og ressourcer genanvendes i højere grad.
Formålet med de nye krav er at støtte Danmarks målsætning om at blive CO₂-neutral senest i 2050 og skabe en grønnere og mere bæredygtig byggebranche.
Kravene er et led i de opdaterede bygningsreglementer og vil stille større krav til både bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører.
Inden de nye klimakrav træder i kraft i juli 2025, er der allerede eksisterende regler og krav for byggeri i Danmark, som omfatter energi- og miljøhensyn, men de er mindre omfattende i forhold til de kommende krav. Her er de vigtigste regler og standarder for bæredygtighed og CO₂-udledning i byggeriet frem til 2025:
1. Bygningsreglementet (BR18)
Bygningsreglementet (BR18) er det gældende regelsæt for byggeri i Danmark. Det indeholder allerede krav til energiforbrug, materialer og tekniske installationer, som skal sikre, at bygninger er energieffektive og opfylder bestemte standarder for bæredygtighed:
- Energirammekrav: Alle nye bygninger skal opfylde energirammekravene i BR18, som begrænser bygningens samlede energiforbrug (opvarmning, ventilation, køling osv.). Energikravene er strammet over tid for at fremme energieffektivitet. For nybyggeri skal bygninger typisk leve op til lavenergiklasser, som f.eks. Lavenergiklasse 2020, der kræver meget lavt energiforbrug pr. kvadratmeter.
- Krav til bygningers tæthed: BR18 stiller også krav til, hvor tætte bygninger skal være for at reducere varmetab, hvilket igen mindsker energiforbruget.
2. Krav til livscyklusvurdering (LCA)
Før de kommende klimakrav har der ikke været et universelt krav om at udføre livscyklusvurdering (LCA) for alle byggerier. Dog er der i stigende grad blevet arbejdet med LCA-metoder i frivillige certificeringsordninger som f.eks. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) for at vurdere byggeriers miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus.
- Større byggerier (over 1.000 m²): Fra 2023 har der været krav om at udføre klimaberegninger for større byggerier over 1.000 m², med en fast grænse for den maksimale CO₂-udledning pr. kvadratmeter pr. år. Det var den første regulering, der begyndte at tage CO₂-udledning direkte i betragtning.
3. Frivillige bæredygtighedscertificeringer
Før de nye klimakrav har der været forskellige frivillige ordninger for at fremme bæredygtighed i byggeriet. Nogle af de mest anvendte er:
- DGNB: En bæredygtighedscertificering, der tager højde for både miljø, økonomi og sociale forhold i byggeriet. DGNB har været udbredt i Danmark som en måde for bygherrer og arkitekter at demonstrere, at deres byggeri lever op til høje bæredygtighedsstandarder.
- LEED og BREEAM: Internationale certificeringsordninger, der også anvendes i Danmark, og som vurderer bygningens bæredygtighed ud fra flere parametre, herunder energi, materialer, vandforbrug og affaldshåndtering.
4. Materialekrav
Selvom der før 2025 ikke har været specifikke krav om brugen af bæredygtige materialer som standard, har der været fokus på energieffektive materialer og de tekniske egenskaber ved bygninger. Der har også været opmærksomhed på materialers energiforbrug under produktion og drift gennem bl.a. EPD’er (Environmental Product Declarations), som bruges til at dokumentere byggematerialers miljøpåvirkning.
5. Affaldshåndtering og genanvendelse
Inden 2025 har der været fokus på håndtering af byggeaffald, især hvad angår sortering og genanvendelse. Der er krav om, at byggeaffald sorteres korrekt, så materialer som beton, træ, metal og tegl kan genanvendes. Dette er dog primært reguleret gennem affaldsbekendtgørelsen og har i mindre grad været integreret i krav til selve byggeriets CO₂-påvirkning.
Sammenfatning: Inden de nye klimakrav træder i kraft, har der primært været fokus på energieffektivitet gennem bygningsreglementet, mens direkte krav om CO₂-udledning og bæredygtighed har været mindre udbredte og ofte frivillige. Fra 2023 er der dog begyndt at komme krav til CO₂-beregninger for større byggerier. De nye krav i 2025 vil udvide og forstærke disse regler med mere omfattende klimaregnskaber og skærpede krav til bæredygtige materialer og bygningens samlede livscyklus.